Et Hundeliv

Kilde: Nature News, 1. august 2005 by Declan Butler
Oversat af Birgitte Ask

Den første klonede hund har set dagens lys med visse omkostninger, og der er ikke behov for flere.

En Afghanisk hund, født i Sydkorea i Juni har tilføjet hunde til den lille list af dyrearter som er blevet klonet fra voksne somatiske celler med succes. Fødslen markerer en anden første for den koreansk baserede gruppe, som klonede de første humane embryoer sidste år.

Udviklingen har nogen videnskabelig signifikans, i forbindelse med at hunden, som model for studiet af visse aspekter af human genetik, udvikling, adfærd og sygdom, bliver mere vigtig.
Et hundegenom projekt bliver varetaget af et hold i USA, og kloningen af hunde kunne levere et yderligere redskab for forskere. Antallet af klonede hunde som vil være nødvendigt for den slags forskning er dog sandsynligvist begrænset. Forskere som Elaine Ostrander, som er chef for hundegenom projektet ved det Amerikanske Nationale Humane Genom Forsknings Institut, udfører det meste af deres arbejde på kæledyr der lever i private hjem, og ikke på kennelhunde avlet specielt til forskning. Så det er usandsynligt at evnen til at klone hunde vil have nogen særlig indflydelse på hvordan den slags forskning bliver udført.

Kohorter af klonede hunde kunne dog potentielt blive brugt til at studere indflydelsen af gener og miljø på bestemte egenskaber. Desuden, hvis det var muligt at udvikle embryoniske stamcelle linier fra klonede hundeembryoer, noget som indtil nu kun er blevet gjort i mus og mennesker, så kunne hundesygdomme lettere blive studeret i petriskåle, og måske bringe ny viden om sygdomsmekanismer og endda identificere nye terapiformer.

Udviklingen af embryoniske stamceller ville også bane vejen for terapeutisk kloning i hunde, hvilket muligvis kunne forme en nyttig dyremodel for forskning i human sundhed.

Det første hundekloningseksperiment har dog vist at processen er usædvanlig ineffektiv med kun to levende fødsler, og en overlevende, fra ialt 1095 embryoer implanteret i 123 rugemødre. Dette betyder at fremtidsudsigterne for kommerciel kæledyrskloning, den anvendelsesmulighed som medierne sandsynligvis vil råbe højest over, er forholdsvist ringe. Det er usandsynligt at selv den mest neurotiske kæledyrsejer vil overveje forberedelsen af 100 mislykkede drægtigheder for kun én vellykket fødsel. Især når der ikke er nogen garantier for at den klonede hund vil opføre sig fuldstændigt på samme måde som den hund de håber på at kopiere. I det tilfælde forbliver kloningen af hunde til kæledyrsejere fuldstændig etisk uforsvarlig.

De koreanske forskere gav deres nye hund navnet Snuppy, som står for Seoul National University puppy (man kan næsten forestille sig navngivningen – antageligt under et konference opkald med universitetspressens kontor). Lad os ønske ham et langt og lykkeligt liv og håbe at hunde i fremtiden, nu hvor det underliggende koncept er blevet bevist, kun vil blive klonet når det er strengt nødvendigt til forskningsøjemed, og at anstrengelserne vil forblive koncentreret omkring arbejde der indebærer de mest sandsynlige belønninger inden for hunde- og human sundhed.

Fugleinfluenza nærmer sig Europa

Kilde: Nature News, 1. august 2005 by Declan Butler
Oversat af Birgitte Ask

Trækfugle har muligvis forårsaget udbrud i Rusland og Kasakhstan
Fugleinfluenza, af virus typen H5N1, er brudt ud i fjerkæsflokke i Rusland og Kasakhstan, hvor man også er ved at undersøge et humant tilfælde.

Udbruddet tyder på at sygdommen er ved at brede sig imod Europa. Tidligere udbrud har været centreret i sydøst Asien, og for nylig i dele af Kina. De nye tilfælde kunne udgøre en risiko for en åbning af en Eurasisk front for sygdommen med et øget reservoir af inficerede dyr og derved en øget risiko for en pandemi.

"Hvis vi observerer en udvidelse i spredningen, så er det noget vi bør bekymre os om" udtaler Ian Brown, chef for fjerkræsvirologi ved UK Veterinary Laboratories Agency i Weybridge Surrey.

Forskere er også bekymrede for at udbruddet viser at migrerende fugle spreder sygdommen. Fugleinfluenza er slået til i domesticerede fjerkræsflokke tæt ved Ruslands store sø, Chany, som er et yngleområde for migrerende fugle.

I løbet af de sidste tre måneder er mere end 6000 fugle er døde ved Qinghai søen i Kina i det første større udbrud af H5N1 i migrerende fugle. Dette har ført til ængstelse for at fugle muligvis kan sprede virussen til hele verden med tanke på især de fugle som flyver fra deres ynglepladser i Qinghai til destinationer i sydøst Asien og Indien senere på sommeren.

Tidlige varsler
Mistanken til fugleinfluenza i Rusland blev først vækket i Suzdalka, en landsby i Novosibirien området. Men embedsmænd satte en stopper for ængstelserne. Den 22. Juli fortalte Alexander Shestopalov, en virolog ved Statens Center for Virologi og Bioteknologi (Vector) det Russiske Nyhedsbureau, Interfax, at virussen var en lavpatogen stamme af typen H5N2. "Dette virus er betydeligt mindre patogent for fjerkræ end H5N1, som er fundet i sydøst Asien, og det er fuldstændigt harmløst for mennesker", sagde han.

Ruslands formelle meddelelse til verdensorganisationen for dyresundhed (OIE), d. 24 juli, indikerede dog at de endnu ikke havde karakteriseret virusset, og at de kun vidste at det var et virus af typen H5.

Af rapporten fremgik det også at den foreløbige analyse viste at sygdommen startede i en flok som var i kontakt med inficerede vilde fugle. Efterfølgende spredte sygdommen sig til otte nært beliggende landsbyer, hvor den dræbte 350 gæs, ænder, kalkuner og høns.

D. 29 juli bekendtgjorde den russiske regering at fuglene var inficeret med H5N1.

Få dage senere blev en fjerkræsarbejder fra landsbyen Golubovka i Kasakhstan indlagt med symptomer på fugleinfluenza. Regeringen bekræftigede at H5N1 var årsag til et udbrud der slog 600 gæs ihjel i den samme landsby, selvom testresultaterne formelt endnu ikke er blevet rapporteret til OIE. Golbovka er blevet sat i karantæne.

Undersøgelser
FN´s organisation for verdenssundhed, WHO, har sendt bud efter prøver i både Rusland og Kasakhstan til testning i dens laboratorier.

De håber på at kunne sekventere virusset og sammenligne det med vira fra både Qinghai og sydøst Asien. Dette vil give indsigt i om og hvordan sygdommen ændrer og spreder sig.

Simba Chan, en ekspert i traner ved foreningen for vilde fugle i Japan i Tokyo, siger at det er usandsynligt at sygdommen har spredt sig fra Kina til Rusland, da fugle normalt ikke flyver i den retning på dette tidspunkt af året.

Brown antyder istedet at de nye tilfælde har spredt sig fra uannoncerede fjerkræsudbrud i mere nærtliggende områder af Kina.

Men Juan Lubroth, chef for infektiøse sygdomme ved FN´s landbrugsorganisation (FAO), siger at der stadig er grund til bekymring over migrerende fugle. Det bedste man kan gøre, siger han, ville være at opsætte overvågningsområder hvor man kan teste tilfældige populationer af vilde fugle. FAO ville have brug for 20-30 millioner amerikanske dollar til sådan et studie, siger han.

ReferenceChen H., et al. (2005). Nature 436, pp. 191-192.

Mennesker lærer uden at tænke

Ifølge en studie af patienter med hukommelsestab viser, at mennesker kan lære ting uden at huske, hvad det egentlig var de gjorde. Denne indlæringsevne kender man allerede fra aber, men eksperterne var ikke sikre på, at det samme gjaldt for mennesker, da vi har en tendens til at ville huske alt, hvad vi lærer.

De fleste mennesker husker nye lærdomme ved at huske både selve indlæringsprocessen og den nye viden i sig selv. Det ligesom når man læser en artikel i avisen: man husker både at have læst artiklen og de ting, der stod i den.

To patienter med hukommelsestab deltog i en række tests, hvor de fik "forkerte" og "korrekte" ting lagt foran sig på et bord. Meningen var så, at de skulle lære at vælge den "korrekte" ting. Hver gang en test blev sat i gang, forsikrede man sig om, at patienterne ikke genkendte objekterne. Efterhånden blev patienterne bedre og bedre til at vælge de "korrekte" objekter, selvom de ikke kunne huske at have deltaget i forsøget tidligere.

Larry Squire, som stod for studiet af patienterne, ved endnu ikke, hvad denne opdagelse kommer til at betyde. Han synes, at det hele kommer som en stor overraskelse.

Og så var der 10...

Dr. Mike Brown og hans kolleger fra California Institute of Technology har opdaget den tiende planet i solsystemet. Ifølge Brown er det nyeste medlem af solsystemet noget større end Pluto, men dens egentlige størrelse samt kredsløb er endnu ikke bestemt.

Planeten har ikke fået noget officielt navn endnu, men Brown og hans kolleger har indgivet deres forslag til International Astronomical Union. Nu venter de blot på afgørelsen. I mellemtiden hedder planeten 2003 UB313.

Jo, jeg foretrækker nu også navne som Saturn, Jupiter og Pluto.